En anmeldelse af Sulkas Epoker

Indledende bemærkninger

Det hænder, at man kan være så heldig at være vidne til noget uventet, ukontrollerbart. Kort sagt; en sand begivenhed. Og jeg må indrømme, at det er den følelse, jeg sidder tilbage med, når jeg hører Sulka. Sulka kommer ligesom ud af ingenting og gjorde det, som mange har sukket efter længe; hun har doneret nyt blod til en meget sløj dansk rapscene. Hun er poetisk, vild, nærværende, i stand til at konstruere solide rim, har et flow, der suger ordene ting sig, som var det tyngdekræften.

Optakten

Inden vi fortsætter med dette skrivs hovedperson, da lad os se lidt på de omkringliggende omstændigheder. Det kan undre undertegnede, at så mange mennesker har så travlt med at hylde Tessa som dansk raps nye stjerneskud. Folk går nærmest i ekstase og kæder Tessa sammen med feminisme. Det klinger hult i undertegnedes øre, at en rapper, der skaber rum for en undren over hvorvidt hun selv er ophavskvinde til sine tekster og blot følger tidens normer, skal pumpes op til at være fornyer og frihedskæmper. Som jeg ser det, er det, fordi vi har at gøre med en kvinde. Omkring Tessa eksisterer et narrativ om en ung kvinde med et hårdt liv(og alt respekt herfra), men det fjerner fokus fra selve den håndværksmæssige kunnen og det reelt kunstneriske.

Alle de pæne mennesker, der hævder at være feminister og hylder Tessa som en slags revolutionsfigur udstiller desværre deres uvidenhed. For hvorfor fastfryse blikket på en rapper, hvis kvalitetsstempel er flest mulige likes og afspilninger? Den danske rapscene byder trods alt på nogle dygtige kvindelige rapper – og indrømmet, der er ikke mange. Men hvis man virkeligt vil støtte feminisme og en sand søster, så lad os da give dem op for dem, som reelt kan noget.

Epoker

Sulkas debutalbum Epoker er en sand perle produceret af ingen ringere end Tue Track. Pladen indledes af Tulka, der synger Vintertid. Det har noget storladent oversig og man føler, at man er ved at blive fragtet til en ny og spændende verden.

Sulkas flow og sproghåndtering er så overlegen og man får associationer til mange af de helt store danske rappere uden, at Sulka på nogen måde plagierer. Hun indskriver sig i en historie af vidt forskellige stilarter og hvor Sulka netop adskiller sig ved at have sin egen stil.

Sulkas leveringer og historiefortællinger er dragende og man suges hurtigt ind i Sulkas sproglige univers. Man får følelsen af, hvordan Sulka formår at strække sproget ud og på den måde får man virkeligt sprogets tæthed at mærke. Det er eminent.
Sulka er ligeledes en mester til at styre tiden. Hun har timing. Leverer ordene i de rette øjeblikke. Hun har humor, uden at blive ironisk distancerende. Sulkas ophold i sproget er dybt inspirerende og man føler, at rundt om hvert sprogligt hjørne, står Sulka klar med sproglige fornyelser.

Sulka har selskab af Loke Deph på nummeret Hjem og slap nu af, hvor de klæder hinanden godt. Lokes gakkede horrorpoesi byder værdigt Sulka op til dans.
Der er plads til poetiske udfoldelser og tanker af mere filosofisk karakter: ”Ved ikke hvilke tanker, der er mine mere” som det hedder på det flotte nummer Andet sted.

På pladen snor man sig igennem de forskellige numre. Som en slange, der skifter retning hvert øjeblik. Derfor er der ikke en decideret rød tråd eller tema for pladen. Omdrejningspunktet for pladen er snarere det kreative øjeblik, som pladen rummer mange af.
Skal jeg fremhæve et nummer, der skiller sig ud fra en gennemført plade, da vil jeg pege på Sommerregn. Her viser Sulka for alvor, hvorfor hun skal regnes for en af de bedste på den danske rapscene. Hun er så rap på det her nummer, rap på en ny måde. Her er tale om en sand kreativ udfoldelse:

De tror de vinder spillet sådan jeg la’ børnene lege/

Jeg fletter håret på de hårde drenge /

Kald det for et stormvejr /

Jeg kalder det for sommerregn

Så er skabet vist blevet godt og grundigt placeret. Og på nummeret Noget Ondt demonstrerer Sulka afsindigthøjt niveau, hvad angår rim, flow og sproghåndtering. Nyd denne sætning og notér, hvordan Sulka skruer op og ned for tempoet, strækker sproget og smelter rimene sammen:

De spørg om papirfilter, de siger jeg virker ilter/

 Kan nærmest ikke begribe at de går op i om jeg hilser/

 Men vildt nok, okay, hva’ dit navn, har du holdninger?/

 Må jeg ikke nok holde dem i hånden og bolle dem senere?

Sandhedens time

Sulka har skabt en klassiker. Epoker fornyer den danske rapscene og giver anledning til håb. Det er svært at finde en kasse, der kan passe, når det gælder Sulka, men skal vi bruge hendes egne ord mod hende selv, så: De kalder det ruiner, det’ min installationskunst.

Så anser du dig selv som en sand feminist, så støt en søster. Epoker er overlegent og ender på et 13-tal.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *