Rap på en anderledes måde

En anmeldelse af Rødder

Gymnasielæreren Claus Nivaa har sammen med Per Vers fået stablet projektet Rødder på benene. Det er et beundringsværdigt projekt, der forsøger at genvække lysten til dansk lyrik hos unge studerende. På pladen optræder 10 forskellige rappere med hvert deres bidrag. Hver rapper har modtaget et kompendium med 100 forskellige tekster fra den danske lyrikskat, hvoraf de hver har udvalgt en tekst til genfortolkning. Pladen er opbygget på den måde, at man først hører rapperne læse originalen op, og herefter følger genfortolkningen. Pladen indeholder en bog med lyrics til alle teksterne, hvor Per Vers er tekstforfatter til nogle spændende og levende ord om rapperne og digterne.

Indholdet

Kasper Spez & Tom Kristensen

Kasper Spez åbner ballet med sit bud på en fortolkning af Tom Kristensens “Angst”, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at dette er pladens bedste nummer – uden sammenligning. Spez formår at skabe en angstpræget stemning, som efterlader en med følelsen af både uhygge og skønhed. Han har ikke udelukkende fokus på stramme rimskemaer, hvorfor man i en sætning kan høre:

Jeg trækker Vesterbro hen over mig krampagtigt, krumrygget. Det drypper ned fra natten, rundhåndet fra mundstykket.” for herefter: ”Men kig mig i øjnene, der er minestrygere i orkestergraven, jeg håber du har øvet koreografien, før du kommenterer inventaret”.

Det er med andre ord stor variation i rimkvaliteten. Men det gør ingenting, fordi Spez’ styrke er indholdet. Der serveres ikke moralske stikpiller, men med sin sproglige fortrolighed bliver hverdagen beskrevet anderledes, hvilket får én til selv at tænke en ekstra gang over de løbebaner, man selv betræder. Nummeret kan ikke koges ned til et bestemt budskab, men synes kun at blive større jo flere gange, man ligger øre til det. Spez synes at kunne beskæftige med ikke-sproglige størrelser, men alligevel pumpe dem med betydning.

Es har produceret musikken og fanger fænomenalt de billeder, Spez maler.

Mund De Carlo & Emil Bønnelycke

Pladens andet bidrag er Mund De Carlos fortolkning af Emil Bønnelyckes “Gaden”. Musikken, der er produceret af The Yeah, er munter og tempopræget. Mund De Carlo leverer med et knivskarpt flow og rimskema. Mundens fortolkning er en kritisk skildring af, hvordan danskeren anno 2014 er begravet i sin smartphone. Her bliver fremført sjove beskrivelser af, hvordan travlhed har medført, at vi ikke anser vores medmennesker:

Folk tager kampen op med ugens pligter, blinddates, E-mails og andre fremmedord fylder deres to-do lister. Den digitale tidsalders disciple der tager kameraet frem, så de har noget at smile til”.

Det er ikke verdens dybeste sang, men den skildrer fint, hvordan det at opholde sig midt i massemylderet kan opleves på andre måder end blot stressfremkaldende og irriterende:

På hjørnet står en Vesterbrobums og sværger at døde katte og profettegninger er god kunst. I et kaos der klinger mangfoldigt og hvileløst liker hun hans status, hvori han kan finde trøst.”

En sjov beskrivelse af, hvordan selv alternative eksistenser kan indoptages i det store samfundsmenageri, og det er okay at ignorere disse skæve eksistenser fysisk, så længe vi går ind og liker dem på facebook. Linjer som:

Pigen jogger forbi drengen med whopper og fritter. Post og aviser der påstår at vi så heldige at stå i DK’s folkeregister” fortjener respekt.

Nummeret er et stykke veludført håndværk, men den er for pæn, kedelig og mangler lige det sidste på indholdssiden for at befinde sig i den absolutte top.

Jonny Hefty & Michael Strunge

Jonny Hefty har valgt Michael Strunges “Drøn” som afsæt for sin fortolkning. Hefty drøner derudaf med sin hæse stemme, hvilket fungerer rigtigt godt. Det gik op for mig, at Jonny Heftys stil minder om Malk De Koijns med linjer som:

bider luften i låret – hiver natten i håret slår hul i himlen – nikker månen en skalle – jeg er et drøn gennem byen”.

Som udgangspunkt er digtet en skildring af, hvordan Michael Strunge har oplevet forskellige storbysfænomener. Dette har Hefty formået at tage videre og reaktualiserer Drøn igennem hans egne oplevelser. Hefty får plads til både bænke og King Kong:

Gi’ mig en vandpyt, jeg kan hoppe i så hele byen ryster – jeg er ustoppelig drønende, brølende, føler mig som King Kong helt alene – uden at være ensom.”.

Dj Static har produceret musikken, der fungerer fint til Heftys ’aggressive tempo’. Alt i alt er det en underholdende fortolkning med et berigende sprog.

UFO & Tom Kristensen

Personligt har jeg altid beundret UFOs evner til at rappe og har set frem til hans bidrag til pladen. Han tager udgangspunkt i Tom Kristensens “Fribytter”, men sangen er desværre for kedelig, poppet og rykker ikke rigtigt noget.

Khal Allan

Khal Allan har kastet sig ud i digteren F.P. Jacs “Jeg har været på spritten”, og han formår at tilpasse det sit eget univers. Musikken og Khals stemme skaber en helt særlig stemning, hvor der ’trækkes’ i nogle af ordene. Der rappes og tolkes videre om det at være på druktur, hvor der leges med ordene: ”abstinenser for fuld skrue”. En forholdsvis ligetil sang om de små livsgivende åbninger, der af til kan opstå på en druktur, hvor Khal Allan demonstrerer sit lækre flow og rimteknik.

Danni Toma

Danni Tomas fortolkning af Benny Andersens “Damer” fungerer godt, og han viser, at han formår at skabe sin egen stil. Sangen er jazzet, hvilket passer godt til Danni Tomas sære stemme. Selve sangens indhold er om damers betydning for mænd. Det er ikke verdens dybeste indhold, og sproget er forholdsvis ligetil. Alt i alt er sangen middelmådig, men Danni Toma er helt klart en rapper, man skal holde øje med i fremtiden!

Ukendt kunstner & Helge Rode

Helge Rodes “Krøblinge og blinde” bliver genfortolket af Ukendt kunstner. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Ukendt kunstners bidrag er pladens dårligste. Leveringen er middelmådig, og indholdet er intetsigende.

Pede B & Tove Ditlevsen

Pede B demonstrerer sin raptekniske færdigheder på sin fortolkning af Tove Ditlevsens digt “Tyske soldater”. Men det er også det eneste, der er værd at hente i dette kedelige nummer, der ikke rigtigt vil noget.

Jøden & Jens Steen Sehested

Barokdigteren Jens Steen Sehesteds digt “Sonnet” bliver taget under kærlig behandling af Jøden. Fortolkningen er ca. to minutters underholdende rimspytning om onani, som for nogen vil opfattes upassende:

Det’ virkelig voksensnak om at gok den op for slap”.

Det mandelige kønsorgan får mange farverige etiketter som piben, anakondaen, daddeltræning, flå frankfurteren, jødefløde osv.. Jøden har jeg altid haft ambivalente følelser overfor, fordi nogle gange leverer Jøden gennemførte rim og intelligente vendinger, mens der andre gange kommer rim, som 5-årige kunne gøre bedre. Både teknik og indhold svinger meget og man sidder med den fornemmelse, at der ikke er brugt særligt lang tid på nummerets tilblivelsesproces. Men når det er sagt, så er der ingen tvivl om, at Jøden behersker det danske sprog, og der hersker en glad og kreativ energi i hans tilgang til musikken. Man får fornemmelsen af, at Jøden nyder at opholde sig i det danske sprog.
Jøden skal have credit for at gå i en helt anden retning end samtlige af pladens øvrige bidragsydere. Pladen drukner derfor ikke i seriøsitet og alvorsstemning.

Per Vers & Adam Oehlenschläger

Pladens sidste nummer er Per Vers’ genfortolkning af Adam Oehlenschlägers Lær mig, o skov, at visne glad“. Per er på vanlig vis garant for et skyhøjt niveau, og Per ikke blot bebor sproget – han ejer det. Der dykkes ned i Oehlenschlägers univers og begås ’vold’ imod det ved at skabe sit eget sprog inden i det. Små sprækker i sproget bruges til at skabe nye betydningsforbindelser, og i sangen optræder fx en græs-strå-naut.

For vores kød og knogler er ikke immortale, men det er vores rim, ord og tale/ Selv jeg skærer ind til benet for at bløde blæk, for der flyder min dødsangst væk” og ”find det frem som er godt skjult, så kan hylsteret kommet i hullet med et hurra for at det er hult, for når noget er nyt er det pænt, men rigtig smukt/ bliver det først, når det er godt brugt.”

Tyg lidt på disse sætninger og mærk, hvor meget dybde og kraft de rummer. En flot sang, der fortjener videre analyse.

Helhedsindtrykket

Rødder er et spændende projekt, der forsøger at skabe nye forbindelser igennem noget allerede etableret. Ved at tage klassisk lyrik og kaste det ind på rappens domæne er fundamentet lagt for, at noget nyt potentielt kan opstå. Projektet er ligeledes interessant, fordi rappen og klassisk lyrik bliver reaktualiseret på danske gymnasier, og i april 2015 afholdes en workshop, hvor gymnasieelever skal arbejde med pladen.

Det er en plade, som er svær at give en samlet karakter, fordi den befinder sig på mange forskellige domæner. Fra rap-perspektivet rummer pladen mange dygtige artister, men der er andre rappere, som ville have klædt pladen. Fx kunne det have været interessant at have hørt Malk De Koijn, Ham den Lange, Loke Deph, Marki Snøre eller Kværn fortolke.

Ligeledes savnes en klar rød tråd på pladen. Rappernes rækkefølge virker tilfældig, og pladen fremstår noget rodet. På selve indholdspladen svinger pladen meget, hvor der er store niveauforskelle mellem de bedste og uheldigste bidrag.
Men alt i alt efterlader pladen et positivt indtryk med en ny måde at gå til rappen på. Pladen lander på et 10-tal, og jeg håber ikke, at den er den sidste af sin slags.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *