Rapfilosofiske tanker

 

Hvad er det, som rap kan, der gør, at det udmærker sig? Når rap fungerer, så har det en evne til at sætte én i svingninger og komme i kontakt med bestemte affekter. Jeg vil nu forsøge at anskue rappen fra et metaperspektiv og vise, hvad det er rappen gør og ikke så meget, hvad rappen egentligt siger.

Til at foretage distinktionen mellem, hvad rappen gør, og hvad den siger, kan distinktionen mellem mening og betydning være brugbar. Mening udtrykker det sagte i en raptekst og vil fx være en analyse med henblik på at vise, hvad rapperen egentligt mener med sin tekst. Meningsplanet er det, som foretages i dansktimer, når der analyseres forskellige former for prosa og poesi mm.. Vi befinder os på det symbolske plan – tingene eller ordene, som bliver anvendt siger noget, men betyder i virkeligheden noget andet. Betydningen derimod udtrykker det, at mening overhovedet er muligt. Hvad er det, som gør, at meningen i sig selv er meningsfuld, kunne man spørge. Hvad er det, der sker, når man står foran et værk og ikke er i stand til at forklare, hvad det er, som bevæger en? Og vender man tilbage til selvsamme værk, er man vidne til samme oplevelse af stemninger. Her strømmer betydning hver gang man giver sig i kast med værket.
Vi har ikke symboler(mening) til at beskrive denne betydning. Søren Ulrik Thomsen udtrykker det som, at man i første omgang kun bør opleve formen af et værk. For i denne manøvre vil man erfare noget, som ikke lader sig reducere til mening uden at være meningsløs – dette er betydning.[1]

 At opleve formen i rap-sammenhæng vil sige, at lade sig rive med af ordene og lydene. Rapperen og beatboxeren Doug E. Fresh udtaler i forbindelse med rap og beatboxing, at det handler om at bevæge sig med rimet og betoner samtidigt vigtigheden af, at man ikke kan isolere fx ordene fra lydsiden i rappen – de hænger uløseligt sammen og skaber i fællesskab betydning.[2]

 Filosoffen Gilles Deleuze sagde i sin tid, at skrive ikke handler om at putte en mening ned over en oplevet erfaring – nej litteraturen har med det formløse at gøre (Deleuze 1995, s. 58). Og her kan der trækkes en direkte parallel til rappen. Rappen befinder sig helt sikkert på meningsplanet, men det er ikke det eneste sted rappen behøver at opholde sig. Når det at skrive ikke handler om mening, er det, ifølge Deleuze, fordi, litteraturen har med tilblivelse at gøre(Ibid). Og grunden til at tilblivelse er så vital for Deleuze, er fordi, at tilblivelsen udtrykker det, vi kan kalde for ’den mindste grundenhed’. Deleuze opererede med en ontologi, der byggede på tilblivelse og skabelser, hvorfor alle tanker om identitet og faste kerner blev fejet af bordet. Identitet og faste kerner udtrykker meningsplanet, men på dybere niveau er verden altid i bevægelse og i en konstant tilblivelse i gang med at overskride sig selv. Grunden til, at vi oplever ting som faste og stabile, er at mennesket er langsomme væsener. Vi er ikke i stand til at begribe (hele) værens konstante foranderlighed, hvorfor vi oplever fx træet som en ting. Men træet fremtræder kun for os som en fast ting og er ’i virkeligheden’ forbundet af organismer, molekyler og partikler(singulariteter) mm., som alle er i konstante svingninger og tilblivelser. Der findes ikke en mindste grundenhed, som har en essens. Partiklen er udtryk for en tingsliggjort enhed, men dette mikroskopiske fænomen er i sig selv en tilblivelse, som kan ses med det ’rette øje’. En anden vigtig pointe er, at der findes ikke forud givede strukturer og idéer, kun tilblivelse. Væren er en immanent transcendens og ikke præget af transcendentale størrelser. Tilblivelsen forgår altid imellem. Begyndelse og afslutning er udtryk for menneskelige, alt for menneskelige, tendenser. Man er altid indlejret i – altid i gang, man har altid et mellemværende. Og for at vende tilbage til, hvad det hele egentligt drejser sig om, rappen, så er det her, den kan komme til orde. Den ’gode’ rap ‘er’ imellem ordene, imellem lydens svingninger og dermed ’i kontakt’ med betydning. Den gode rap overskrider sig selv i sin tilblivelse og skaber et slags nyt ’sprog i sproget’. Rappen kan søge mod sprogets grænse ved at begå vold mod sproget. Og dette er ikke for, at være reaktiv, men for at vise, at ved at søge mod sprogets grænser, søger man ikke den evige sandhed udenfor sproget(det transcendentale), men man udvider sproget, gør det større og rigere og skaber plads for minoriteter. Der bidrages med produktionen af forskelle ved at noget nyt sættes til. Der fastfryses ikke i allerede eksisterende strukturer og forestillinger – der (glimtvis) eksperimenteres med form, krop og liv: vitalisme.

Vital rap

Jeg vil nu komme med nogle bud på, hvad der kan være vital rap og jeg har ikke i sinde at analysere disse tekster, men appellerer til, at de lyttes til med ovenstående pointer i hovedet.

Himmelfahrtsstrasse – Når du ser lyset
Kasper Spez – Mona
Kasper Spez – Fantasten
Kværn – Dagens orden
Ham Den lange – Langes vers
Kejser A – Kejserens vers
Malk De Koijn – Kosmisk kaos
Trepac – Ham og hende
Per Vers – Fyldosof
Per Vers – Find mig her
Kværn og illusionisten – Løgnens maske
Illusionisten – Kindkys og kvælertag

Dette er kun et begrænset udpluk, men fælles for dem er, at de på hver deres måde arbejder og eksperimenterer i og med sproget. Nogle af sangene har stærke budskaber, andre en finurlig leg med sproget men de formår alle på en alle anden måde at sætte svinger i gang hos lytteren og man kan ikke én gang for alle bestemme, hvad sangene handler om. Her er en bevægelse mellem maskiner og muligheden for etablering af flugtlinjer er til stede (Deleuze 1982, s. 19).

Afrundende bemærkninger

Rappen rummer et stort potentiale for at sige noget generelt om livet. Den kan med det rette tilgang vise sider og niveauer af livet, som ikke kun er meningsfulde men også betydningsfulde. Men rappen skal ikke ses om et isoleret fænomen, der kan sikre frelse. Rappen har indgået i forskellige konstellationer og udsprang i sin tid fra blandt andet jazz. Her indgik rappen med DJ’s et ægteskab, hvor der blev rappet henover over diverse samples. På grund af juridiske omstændigheder er dette ikke muligt på samme måde længere, hvilket kan ses som en af årsagerne til at rappens flydende, bevægende og sammensatte karakter på lydsiden har bevæget sig mod indholdssiden. Dette er fx tilfældet i projektet Rødder, hvor en række danske rappere genfortolker klassiske danske lyrikere.[3]

Dette kan ses som en nyskabelse – en til-bliven og eksperimeteren, hvori noget nyt ser dagens lys. Søren Ulrik Thomsen udvider begavet Ludwid Wittgensteins berømte ord ”Det hvorom man ikke kan tale, om dét må man tie” til men hvad stiller man op med dét, hvorom man hverken kan tale eller tie”.[4]

Og det er netop her, at (bl.a.) rappen kan have sin styrke, for med dette rette engagement og den rette eksperimenteren kan rappen irritere os og bevæge os ved, at vi ikke kan fastnavle og give dens indhold nogen fast identitet, men stadig bevirke at vi bliver draget af den og til den igennem svingninger, stød, chok og bevægelser (Deleuze 1994, s. 168-169 og 176) – rappen kan deterritorialisere hidtidig mening og reterritorialisere den i sproget (Deleuze, 1982, s. 37 og 40-41). Rappen kan med den rette metode komme på sporet af noget vitalt.

 

 Referencer

[1] Se Søren Ulrik Thomsen tale på Statens museum for kunst: http://www.smk.dk/besoeg-museet/udstillinger/dansk-og-int-kunst-efter-1900/om-praesentationen/soeren-ulrik-thomsens-tale/

[2] Se Ice T’s film The art og rap

[3] Se http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/skoenlitteratur-pa-p1-101#!/00:35 og http://www.information.dk/482267

[4] http://www.smk.dk/besoeg-museet/udstillinger/dansk-og-int-kunst-efter-1900/om-praesentationen/soeren-ulrik-thomsens-tale/

 

Litteraturliste

Litteratur

Deleuze, Gilles & Guattari, Félix, What is philosophy, 1994, Columbia University Press
Deleuze, Gilles & Guattari, Félix, Kafka – For en mindre litteratur, 1982, Sjakalen
Deleuze, Gilles, Litteraturen og livet, i Kritik, nr. 118, København 1995

Internet

http://www.smk.dk/besoeg-museet/udstillinger/dansk-og-int-kunst-efter-1900/om-praesentationen/soeren-ulrik-thomsens-tale/
http://www.information.dk/482267
http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/skoenlitteratur-pa-p1-101#!/00:35

Film

Ice-T, & Baybutt, Andy, Something from nothing: the art of rap, 2012, Indomina Films

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *