Nye toner

 

Pladen er tilgængelig på: http://mcnatet.dk/album/nye-toner

Pladen består af 12 numre og gæstes af Kværn og RasmusModsat. I det store hele er Nye toner en dyb og rummelig og Trepac leverer som altid meget ærlige linjer. Selve raphåndværket er i den absolutte topklasse. Trepacs sammensætning af ord og rim samt hans knivskarpe flow er garant for en stabil helhedsoplevelse.

Første gang jeg hørte Nye toner, fandt jeg pladen en smule kedelig. Men efter længere tids lytten åbnede pladen sig(mere) for mig. Og Nye toner skal i min optik forstås som ’ny’ ved ikke at være det. Den danske rapscene er præget af en udvikling, hvor mange nye stilarter opstår med afsat i rappen[1]. Nye toner kan ses som et modsvar til denne tendens, hvor fornyelse og det anderledes synes at være normen. Denne norm synes at være domineret af, at kreativiteten er instrumentaliseret. Nye toner er nyskabende(kreativ) på en anden måde. Den forsøger ikke at opfinde helt nye lyde, funky navne og stort opmærksomheds ståhej – den forsøger at sætte det gamle på ny formel. Det kan dog få et snært af en oprindelighedslængsel, som det fx er tilfældet på Beskidt rådden rimer. Pladen indeholder mange dybe linjer, som venter på en større udfoldelse.

Personligt synes jeg, at pladens bedste numre er Ham og hende, En god dag at dø og Ik’ længere. Ham og hende er et nummer i særklasse – klart pladens bedste nummer. Det er en sang, som umiddelbart leder tankerne hen på trivielle refleksioner over parforhold, men kigger man imellem linjerne er der meget mere at komme efter. I sangen finder man linjer som:

men selv de rette ord de lyder tit som slidte strofer/ flittig brug af floskler får os til at ligne idioter/må se det store billede, kvitte de her mikroskoper/ før vi ender med at rippe vores energidepoter”        og       ”intensiteten daler, men i det mindste taler vi det samme sprog/ midt i vores sammenkog af ritualer/ og der var langt at gå før vi smed vores idealer/hen i en skammekrog til alle de andre spildte planer”.

En sang, der fortjener at blive analyseret!

En god dag at dø er en sjælerejse ind i Trepacs indre. Sangen er plaget af en glad stemning med linjer som:

har langt om længe ramt et gennembrud og fået knækket koden/ dechifrerede livet og fandt et lykkeligt menneske i mig/ gemt bag en mur af fortvivlelse i fængslet i mig/ jeg slap bæstet løs og endte i en kæmpe griner/hældte i mig indtil hovedet det var fyldt med endorfiner”.

Med stor indlevelsesevne og med skræmmende ærlighed formår En god dag at dø at suge en med ind i Trepacs univers.

I Ik’ længere diagnosticerer Trepac med et skarpt blik den danske rapscene med linjer som:

Respekt er ikk’ længere den officielle møntfod /
Vi’ for længst sejlet ned ad pop-musikkens syndflod /
Vi var engang et sted hvor rap var nyt og anderledes /
Hvor genren var en modkultur og branchen den sku’ brændes ned /
Hvor vores musik den egentlig ikk’ kom nogen andre ved /
Men nu vi li’så langsomt blevet en del af det vi rakkede ned /
Vi ikk’ længere det samme sted, så jeg ved at de vil sige det var bedre engang /
Bedre i tiden inden kæden sprang og rap blev frit og tilgængeligt for mange /
Med historien i ånden stiller jeg mig frem med mikrofonen i hånden /
Tænker tilbage, lever i nuet og hilser evolutionen velkommen

 

Her ser vi en ambivalens; dansk rap har mistet sin uskyld og kapitalen har for længst fået øjnene op for den. Det er nemt at forfalde til fortidslængsel, men som Trepac påpeger, er det nu en gang, sådan tingenes tilstand er. Om man vil være en del af den nutidige rapscene, bruge de elementer af den, som man finder hensigtsmæssig eller helt tage afstand til den, må være op til enkelte.

Nummeret Mærsk er pladens appeal til en bredere skare – og det er et veludført nummer. Budskabet er dog forudsigeligt men en gennemført kritik af Mærsk. Jeg bliver personligt aldrig træt af at høre det og smiler af linjer som:

virksomhedsetikken bliver kastet over ud over rælingen”.

På Dåbsattesten, hvor Kværn er med, reflekteres over livet som 30-årig rapper. Dette er et ikke højragende nummer, men det runger godt i ørene.

Pladen er dog præget lidt for meget af Trepacs humørbeskrivelser. Det fungerer rigtigt godt i nogle sange, men i sange som Tys tys virker det som fyld. Det samme er tilfældet med kærlighedssangene. På dybt vand bliver for patetisk men på nummeret Ham og hende fungerer det til perfektion. Det virker heller ikke som om pladen rigtigt vil noget – andet end at vise, hvordan man skruer rim sammen og flower til perfektion. Derfor virker det som om et par af numrene bruges til at træde vande for at opfylde kvantitetens krav. Den musikalske side er lækker og produktionerne godt skruet sammen. Alt i alt er pladen uden tvivl et lyt eller flere værd. Skulle den alene bedømmes på det håndværksmæssige ville den ligge i den absolutte top. Når Trepac rammer niveauet er det uhyggeligt højt og han demonstrerer selvindsigt og skarp observationssans. Nye toner, som viser sig ikke at være så nye igen, ender med et 10-tal.

 



[1] Fx Dancehall

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *