Hvordan man yder rappen værdighed

         

               En anmeldelse af Trepacs Kamæleon

 

 

Egoismens persienner

 

Egoismens persienner er et udtryk, Trepac gør brug af på sin nye plade Kamæleon. Udtrykket bevidner, hvad pladen centrerer sig om. Kamæleon tager nemlig udgangspunkt i Trepacs egen person og har ikke travlt med at udpege onde undertrykkende samfundsstrukturer. Spørgsmålet, der styrer pladens retning, kunne lyde noget a lá: er det muligt at være rapper, når man har rundet de 30, fået børn og et civiljob som konsulent? Og her kan man kun sige JA! Det lykkes på fornemmeste vis. Temaerne er identitet og selvværd, hvilket er gjort før, men det er vigtigt at understrege måden hvorpå Trepac formår at bruge sin egen person; uden at forfalde til ynk, bekendelse og selvmedlidenhed. Det er en af pladens (mange) styrker.

 

Modstand mod tidens præstationshysteri  

 

Ved at bruge sin egen person får pladen et tilpas personligt præg. Trepac kommer blandt andet rundt om, hvordan han nogle gange sidder på arbejdet og burde svare mails, men ikke kan lade vær med at tænke i og på rim. Samtidigt rundes hans familie med kæreste, børn og alt, hvad det liv indebærer. Umiddelbart et ganske pauvert salgspitch, men pladen er et mønstereksempel på, hvordan det forhåndenværende kan danne fundament for mesterligt sprogbrug og skarpe (selv)betragtninger. Man efterlades med indtrykket af et individ, som er præget af den skam, der følger med i vor tids præstationssamfund, hvor man altid skal fremstå potent og aktiv. Det stærke er, at pladen formår at omsætte skammen og angsten til noget skabende uden at forfalde til kynisme og banal eksistentialisme. Pladen minder os om, at livet befinder sig foran vores fødder og ikke i abstrakte uopnåelige idealer, der skal opnås via forbrug. Trepac viser, hvordan man med tilbagetrækning kan evaluere på sin egen umiddelbart kedelige tilværelse og komme frem til relevante erkendelser. Man behøver ikke at skulle bruge store flotte ord og konstant være på og aktiv for at leve en udholdelig tilværelse. Mindre kan gøre det, og dette mindre kan resultere i større forskelle, som faktisk beriger éns liv.

 

Sprogdragter

 

Trepac har ikke gang i den store poetiske pensel, hvilket er befriende. Der forfaldes ikke til det forcerede og misbrug af flotte ord, men sproget bruges lige præcis på sådan en måde, at man ikke kan andet end at være imponeret. På pladens absolut bedste nummer Flygtning hedder det fx:

 

jeg ser ham, men han ser ik’ sig selv/ det blinde øje bruges konsekvent og rituelt/ alligevel er vinkler individuelle/ han overser ethvert signal, det et mentalt trafikuheld.”.

 

Her er vi vidne til en flot anvendelse af sproget. Der startes med at omtale sig selv i 3. person igennem 1.person, for herefter at beskrive sig selv igen i 3. person. En flot måde at lege med iagttagelser på. Herefter fortsætter retorikken med synssansen og der vises, hvordan han lever med skyklapper på. Selvom han beskriver sig selv udefra, så er det jo netop gennem en individuel synsvinkel – en individuel synsvinkel, der forsøger at beskrive en individuel synsvinkel, som faktisk er den samme og alligevel overhovedet ikke. Det udtrykker virkelighedens meningsoverskud. I filosofiske termer er her at gøre med et spil mellem det epistemologiske og det ontologiske, eller udtrykt i mere jordnære termer: en bevægelse mellem det personligt erfarede og det, som er større end mennesket selv.

I ovenstående citat resulterer skyklapperne i, at der køres galt som en metafor på, at et distanceret liv medfører katastrofale følger i form af en svag livsførelse. Bemærk trafik- og synsmetaforerne og hvordan der udfoldes en eksistentiel pointe gennem netop trafikretorikken.

Kamæleon er iført en sprogdragt, der er syet sammen med imponerende rimskemaer.

Pladens titel Kamæleon bruges til at beskrive den udprægede overlevelsesstrategi i vor tids præstationssamfund. I moderne termer skal man være fleksibel og omstillingsparat; altid parat til at indordne sig de økonomiske skabeloners krav om forandring. Tilpasning skal der til, og det skal vi selv sørge for:

 

hule klang og den mentale ubalance,

han forsøger at finde tid til sin familie i et uforskammet, superstramt

fuldt program – mærker pulsen bank’

og stirrer ind i spejlet mens han messer, mand kom nu i gang!

 

Sådan beskrives tidens hast og jag og samtidens udbredte subjekttype(kamæleonen) beskrives i omkvædet på nummeret Kamæleon således:

halvt mand, halvt illusion, han er en kamæleon

kompleks, blandet person, han er en kamæleon

forvandler sig til en anden version, han er en kamæleon

kan tilpasse sig enhver situation, han er…

 

Sangtitlerne bevidner ligeledes om de ubarmhjertige tilstande, eksistensen udsættes for i dag. Fx hverdagskriger og såret dyr. På sidstnævnte nummer males skræmmende billeder på bagsiderne af det præstationssøgende menneske:

faldt fra himlen, ramte bunden og blev revet med af tungsindets understrømme og

man si’r et såret dyr er et farligt dyr,

så jeg må væk før nogen kommer noget til,

vent!

der ingen grund til nogen former for postyr,

jeg ik’ til fare for nogen andre end mig selv

 

Her udvises stort overblik og skarpe iagttagelsesevner. Bagsiden er depressionen og det sårede dyr, vi er blevet reduceret til, formår ingen gang at forsvare sig. Det sårede menneske formår ikke at skabe udadtil, hvilket resulterer i indadvendt selvskadende adfærd. Vi formår ikke udpege de strukturer, der determinerer de kummerlige forhold, vi lever under – vi kan kun udpege os selv som syndebuk. Vi er jo frie individer, som frit kan vælge på alle hylder. At leve i illusionen om total frihed og lykke i forbrugersamfundets præstationshykleri er ikke uden omkostninger. Og så er tungsindets understrømme flot sprogbrug.

 

Den virus, som har inficeret ikke blot vores samfundslegeme, men som er kravlet helt ind i vores neurale system, skrives frem på flotteste vis på nummeret Amygdala. Her er det oplevelsens præmisser, der tages udgangspunkt i og det er virkeligt et lyt værd.

Pladen har lange sekvenser, hvor den forgående sætning har stor betydning for den næste. Man mærker vibrationerne og forbundetheden i Kamæleons tekstunivers. Man føler ikke, at man kan koble af på noget tidspunkt, fordi pladen ikke rummer noget overflødigt. Man bliver revet med, når man træder ind i Kamæleons univers og mærker, hvordan alt indholdet har en funktion(betydning) i meningsopbyggelsen.

Når man hører pladen, så skylder man sig selv og Trepac at rette opmærksomheden mod netop rimstrukturen, fordi man heri vil opdage det bundsolide håndværk, der kendetegner dansk raps selvudnævnte pacemaker, og som synes at være en mangelvare i dansk rap anno 2018.

 

Lydsiden

En fuldkommen plade gøres ikke uden en stærk lydside og det er netop, hvad Xeren har bedrevet. Sammen med sprogdragterne udgør lydsiden et betontungt fundament for en yderst veleksekveret plade.

 

Afrunding

Selvom pladens fokus er Trepacs liv, så kan pladen også betragtes som en beskrivelse af en subjekttype i vor tids præstationssamfund. Her skildres mange tilstande af et forvirret, skamfuldt og angststyret subjekt. Det er med andre ord noget, de fleste vil kunne nikke genkendende til, hvis de tør være ærlige overfor sig selv. Det er befriende at se med, hvor ”få” midler man egentligt kan gøre noget ved livet og at de reelle muligheder befinder sig i de små mellemrum, som man oftest bemærker i tilbagetrækningen. På den måde rummer Kamæleon et etisk og dermed politisk potentiale. Ikke for at stille sig op på ølkassen og moralisere over alle andre, men netop for at vise, at ved at træde ned fra ølkassen og beskæftige sig med de små ting i livet, kan helt nye oplevelser og erkendelser melde sin ankomst.

 

Dommen

Pladen er noget af det bedste, undertegnede har hørt fra Trepac i nyere tid. Kamæleon er en befriende perle, der fortjener sin lytters fulde opmærksomhed. Små perler ligger hengemt hist og pist på pladen. Her må fokus henledes på Trepacs flow. Det er imponerende, hvordan Trepac styrer tempo og artikulation. Trepac former ordene med sin krop og tilpasser dem derigennem til netop hans udtryk. Kort sagt; Trepac har stil og viser både hvor og hvordan skabet skal stå.

Pladen ender med et stort 11-tal og der skal lyde et kæmpe: få hørt pladen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *