Filosofiske begreber

Filosofiske begreber

Denne ordbog er ikke en endegyldig facitliste, men et beskedent forsøg på at redegøre for nogle centrale filosofiske begreber.

Diskurs: Kommer fra fransk, hvor det har med tale og samtale at gøre. Det er afledt af latin og beskriver en bevægelse eller hændelse, som løber frem og tilbage.  Diskurs har dermed med sproget at gøre og beskæftiger sig med sprogets betydning for og indvirkning på mennesket. Man bruger fx begrebet i relation til en bestemt virkelighed, som diskursen er med med-konstituerende til. Det hedder sig fx den akademiske diskursCSR-diskursenden religiøse diskurs osv.. En diskurs kan sammenlignes med et paradigme eller en verdensopfattelse, men disse er ikke fyldestgørende nok til at beskrive en diskurs. En diskurs indeholder og undersøger psykologiske, kulturelle, sociale, moralske, etiske og andre faktorer, som har indflydelse på udformningen af den oplevede virkelighed vi befinder os i. Diskurs arbejder med sproget som en dynamisk størrelse.

Den franske filosof Michel Foucault har haft en stor indflydelse på opfattelsen af begrebet diskurs og den tyske filosof Jürgen Habermas har udviklet en diskuretik. Idag er begrebet diskursanalyse et udbredt fænomen i akademiske kredse og her kan tænkere som Ernesto Laclau og Chantal Mouffe nævnes som væsentlige bidragere. Friedrich Nietzsche og Ludwig Witgenstein kan hævdes at være foregangsmænd for diskursbegrebet. De arbejdede  på hver deres måde bl.a. med, hvordan sprog, værdier, moral, etik, viden og praktik mm. er tæt forbundne og deres indflydelse på vores selvopfattelse og verdensopfattelse.

Der er altså mange forskellige tænkere og tilgange til diskursbegrebet. Der hersker dog ingen udbredt konsensus om begrebs betydning og hvordan det skal anvendes. Men det er et begreb, som har en kæmpe betydning for humaniora og samfundsvidenskaber. Groft opsummeret handler diskurs om forholdet mellem sprog og virkelighed.

 

Ontologi: stammer fra græsk og er sammensat af ontos, det værende og logos, læren om. Ontologi betyder derfor læren om det værende. Ontologi beskæftiger sig med alt, som er til. Her er det væsentlige er – altså det forhold, at noget er til eller er noget. Naturvidenskaben kan siges at beskæftige sig med en ontologi som anskuer verden som materialistisk i den forstand, at den forsøger at finde den mindste enhed i universet i form af kvarker, partikler, neutroner osv.. Den tyske filosof Martin Heidegger forbindes ofte med begrebet ontologi og i særdeleshed væren. For Heidegger er den vestlige verden præget af en værensglemsel. Vi har med andre ord glemt det vigtigste i livet væren og skiftet fokus til det værende. Heidegger beskylder Platon for at have præget den vestlige metafysik til at være domineret af en sandhedssøgen, som er styret af afsløring. Og for Heidegger kan væren ikke reduceres til noget man kan finde som genstand. Hvad væren er, ifølge Heidegger, kan ikke beskrives med ‘one-liners’ men kræver en tålmodighed omgang med sin befindtlighed og kastethed i verden. For Heidegger er mennesket kastet ind i verden og i denne kastethed får mennesket overleveret fordomme, som styrer ens udformning af ens livsførelse. Disse fordomme er præget af kulturen og den tidshorisont, som man befinder sig i. Der er derfor en del udfordringer for at komme til bunds i sagen mht. meningen med væren, men vigtigt at påpege er, at livet er en opgave for Heidegger.

Men ontologi kan siges at være en en lære eller beskæftigelse med, hvordan ‘det hele’ hænger sammen. Og hertil er der mange forskellige bud fra forskellige felter som forskellige videnskabsgenrer, okkultisme, religion, filosofi m.fl.. Kosmologi og metafysik er begreb som er relateret til ontologi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *