Blind Vej

Manus Nigra – Blind Vej

Gruppen Manus Nigra bestående af Ham Den Lange(HDL), Swab og Fönix har udsendt en flot og dyb plade med navnet Blind vej. Pladens 10 numre udgør ikke en stringent kronologisk rækkefølge, men er snarere vinduer ind til forskellige fortællinger og musikalske skæringer. Pladens temaer synes at være samfundskritik og kærlighed. Blind vejs univers synes at operere med antagelsen, at der ikke findes allerede eksisterende størrelser uafhængigt af tid og rum, som kan garantere en vellykket livsførelse, som pladens titel, Blind vej, indikerer. De veje, man vælger at følge, ender altid blindt. Ikke fordi man nødvendigvis har valgt den forkerte vej fra start af, men simpelthen fordi den ”rigtige vej” ikke eksisterer. Det stærke ved Blind vej er, at den kredser om forholdsvis velkendte fænomener(samfundskritik og kærlighed) som linser til at beskrive og forstå verden igennem samtidigt med, at der gøres ophold ved fænomener, som man ikke umiddelbart forbinder med de velkendte fænomener. Dette er fx tilfældet i nummeret Slut.

Indhold

Første nummer bærer samme titel som pladen, Blind vej, og er en rodet affære, hvor det kan være svært at høre vokalsiden. Men her sættes anslaget til, hvad der kan forventes af resten af pladen. Samtiden er ikke så flot og dejlig, som vi ellers synes at få fortalt fra barnsben af.

Nummeret Dukke er derimod mere veludført og Fönix’ flotte stemme fylder nummeret med fuld kraft. Her hyldes melankolien som værende en mulighed for at engagere sig i livet, frem for at forstå den som værende en sygdom, der skal bekæmpes.

Sawyer, også kendt som Rødhætte, gæster nummeret Moderne slave, hvor samtidens frihedsbegreb problematiseres. Påstanden er, at vi er ikke så frie, som vi tror. Vi er snarere kynikere, der ikke gør det nødvendige for at engagere os i livet og verden: “Verden er ikke, hvad den tænker”, som Sawyer siger. Der er forskel på, hvad vi siger om vores livsførelse, og hvordan vi reelt udfolder vores livførelse i praksis. Her er flotte metaforer og henvisninger, der er værd at forfølge. Her påpeges, at gennem en højstemt frihedsretorik er vi blevet lullet ind i en tro på, at frihed udelukkende handler om bevægelsesfrihed, og vi derfor ikke opdager, hvilket magtstrukturerer vi egentligt er underlagt.

Bag dig problematiserer, at vi overser de vitale ting her i livet og derfor indirekte selv vælger en tilværelse, hvor vi undertrykker os selv. Livets formålsløshed medfører fortvivlelse og usikkerhed, men frem for at feje disse ind under gulvtæppet, så tages der her udgangspunkt i dem som potentielt skabende størrelser. I stedet for at dyrke det iscenesatte og velpolerede, opholder dette nummer sig ved fænomener, som vi har det med at frygte. Et flot nummer, der fortjener et ekstra lyt eller to.

Pladens absolut bedste nummer er Den anden vej, hvor Marki Snøre, Fönix og HDL leverer en skarp, intelligent og flot kritik af vor tids socialitet: “Det svær at leve efter, men jeg tror det passer. Jeg tror der er noget de ikke ku’ lære os i folkeskolen om så vi gik der i 14 klasser” – Med denne line formår HDL på fornem vis at skildre, hvordan visdom ikke er noget, der passer ind i institutionernes logik. “Så længe du ikke mangler mad på tallerknen – get it. Det nemt at flyve, men svært at lette“. Denne sætning udstiller en samtid præget af kynisme. Materielt set mangler vi intet i den vestlige verden, men alligevel lever de fleste af os en tilværelse med skyklapper på. Der har været nogen før os, der har kæmpet vigtige kampe for, at vi trods alt har den frihed, vi har i dag. Men denne frihed overtager vi blindt gennem kulturen og aner ikke, hvordan disse frihedskæmpere kæmpede hårde kampe(for os). De fik civilisationen, glimtvis, til at lette. Vi er blot passive svæveflyvere uden den store indflydelse på vores retning. Når der udøves magt, ser vi den anden vej. Marki Snøres vers er en flot skildring af, hvor svært det er at afgøre, hvornår der er tale om kynisme eller reel selvstændighed. Marki Snøre påpeger, at han både er nihilist og deprimeret, og man føler en ambivalens og et spændingsfelt mellem ikke at kunne leve op til samfundets normer og gøre, hvad man reelt føler for. Afslutningsvis hedder det: ”jeg ved jeg fortjener at ryge i seng – uden dessert”. Hertil kan man undre sig over, hvem Marki Snøre har været uartig overfor. Er det samtidens normer, han ikke formår at leve op til? Eller er det, fordi han ikke formår at leve op til sin egne normer? Det er spørgsmål, der må stå hen i det åbne. Men det er en flot måde at illustrere effekterne af et samfund, der ikke undertrykker sine medlemmer, men producerer undertrykte medlemmer.

Pladens sjette skæring er Den Sorte Hånd, som er et slags talenummer, hvor flere forskellige stemmer optræder. Nummeret har manifestagtig karakter, og her er grundlaget for Manus Nigra, som betyder sort hånd på latin. Den kunstneriske integritet er i højsædet, og budskabet synes at være, at man ikke behøver at beskæftige sig med det alt for velkendte for at lave kvalitetsmusik.

Rodløs er endnu et flot nummer med et lækkert beat. Her reflekteres over, hvordan rodløshed og usikkerheden kan være en positiv kræft i livet. Men her skal ikke forstås den rodløshed, som synes at florere på arbejdsmarkedet, hvor man vader fra det ene projekt til det andet. Her er tale om usikkerheden om fremtiden som et eksistentielt grundvilkår. Her er flotte linjer som: “sandheden blæser som dæmoner i vinden” og “problemet med sandheden er, at vi bliver skøre af den”. I omkvædet efterlyses sandheden, som synes at have forladt HDL. Nummeret kredser sig om, hvorvidt det er muligt skabe frelse uden Gud.

Nummeret Slut er en fængslende beretning om ulykkelig kærlighed. Beretningen handler om et kærestepar, hvor manden synes at behandle sin partner på en ubehagelig måde. Men i stedet for at udstille manden som en person, der har haft en dårlig barndom etc., så er fokus på, at der har været og er kærlighed mellem fortællingens hovedpersoner og på trods, at deres grimme fællesoplevelser, så har de noget unikt sammen. Der undskyldes ikke for dårlig opførsel i parforhold, men appelleres til en forklaring på, hvorfor begivenhederne udspillede sig, som de gjorde. Et meget fængslende nummer, hvor HDL ’spiller’ manden og Fönix kvinden.

Fantastisk svært formår på meget konkret vis at forholde sig til, hvad det vil sige at eksistere. Man føler som lytter en stærk kraft og nærhed, når der reflekteres over det at forberede sig på det fuldstændigt uventede i tilværelsen.

Pladen sluttes af med nummeret Ingen udgang, som kan ses som et billede på, at der ikke eksisterer noget uden for den sociale virkelighed. Fx eksisterer der ikke noget udenfor sproget – sproget er betingelserne for virkelighed. Derfor er der ingen udgang, fordi vi er dømt til sprog og socialitet. Det er denne illusion, der problematiseres: forestillingen om utopier, der gør, at vi lever med næsen i sky fremfor at forholde os til den jord, vi betræder. Her er mange flotte linjer, og nummeret bør høres med ekstra skærpet opmærksomhed.

Blind Vej som helhed

Manus Nigra har skænket os en veludført plade, hvor man ikke er tvivl om, at der er lagt meget arbejde i. Billederne, der males, er flotte, og især Fönix’ stemme er værd at fremhæve. Pladen er dyb, eftertænksom, sprælsk på sin egen måde og en interessant blanding af stilarter. Swab har formået at producere en lækker lydside og Ham Den Lange er på vanligvis garant for intelligente refleksioner over sin samtid. Marki Snøres bidrag er også værd at fremhæve! Manus Nigra er et alternativ til den gængse musik- og hiphop scene, og de formår på deres helt egen måde at skabe en form for modstand mod etablerede strukturer.

Eneste negative ting at fremhæve er, at på enkelte numre er det meget svært høre, hvad der helt præcist bliver sagt. Der opfordres derfor til, at lyrics bliver gjort tilgængelige for interesserede lyttere.

Pladen ender på et 11-tal.